Congratulations! You have successfully installed your theme. However, it may look incomplete at this moment. Do NOT panic as you simply need to configure your Theme Options. Please go through the Theme Options completely and select an option for each setting. After that, you're site will be ready for the world!

 Rebecca Støjko Andersen

Er jeg forkert?

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

42438269-22136b6056fa3b48974662e2df4e6bc7

Billede af TV2 DK

Er jeg forkert?

I en verden med sindssyge skønhedsidealer kan det være svært ikke at føle sig forkert. Selvom nogen elsker at gå med utroligt høje hæle og makeup, og andet der er “in”, føler nogen, at de skal gå i noget specielt tøj for at passe ind. Når normalvægtige teenagepiger ser modeller, der ikke vejer en skid, og ligner pinde, føler de sig sygt fede, og når deres ansigter ikke ser ud som de photoshoppede modellers ansigter, føler de sig grimme. Mange unge er også bange for, at andre synes de er kedelige, hvis at de ikke drikker til en fest. Hvorfor kan man ikke bare være sig selv?

Jeg mener, at skønhedsidealerne er sindssyge, fordi de er svære at opnå, og det ikke er sundt at gå rundt og veje ti kg som voksen. Jeg bliver faktisk lidt ked af det, når jeg hører om modeller, som er undervægtige, og stadig ikke får et job, fordi at de er for tykke. De er sgu da også mennesker, og de har følelser. Det kan godt være, at det specielle tøj der bliver designet, ser bedre ud på mennesker der ligner pinde, men hvorfor kan der så ikke blive designet tøj, der sidder bedst på større eller normalvægtige mennesker? Der findes tusind forskellige kropstyper, som der kan blive  designet specielt tøj til.

Det irriterer mig også, at man photoshopper modeller, så de ikke har bumser eller andre ting, som en helt normal menneskehud har. Hvis folk gerne vil se noget lækkert, hvorfor laver man så ikke bare en billede af en pizza med tøj på. Det gad jeg godt se. Man synes jo, at man ser forkert ud, når at ens ansigt ikke ser ud som en models.

Det er ikke bare skønhedsidealerne, der forhindrer mange i at være sig selv. Selvom de bruger makeup for at skjule, hvordan at de ser ud, og går i det samme tøj som alle andre for at passe ind, er nogen også bange for at sige sin mening. De er bange for, at andre vil synes, de er kedelige, hvis at de ikke drikker til en fest, og de er bange for at blive til grin, hvis de kan lide noget, som andre ikke kan.

Jeg føler selv tit, at jeg ser forkert ud, og at jeg er forkert, og det ved jeg også, at andre gør, så jeg synes, at alle skal vide, at de ikke er forkerte. Lad være med at tænke at du er forkert, fordi at du kan lide noget, som andre ikke kan. Hvis der er noget, der gør dig glad, skal du ikke lade som om, at du ikke kan lide det, for det gør dig bare ked af det. Vær dig selv, det er ikke forkert.

Af Anna Bjørg Leisin Kroghly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *